Rhynie flint

Et håndstykke af Rhynie flint fra Rhynie, Skotland.

Rhynie flint er en aflejring fra tidlig devon. Den findes nær ved landsbyen Rhynie i Aberdeenshire, og den rummer usædvanligt velbevarede plante- svampe- lav- og dyrematerialer, som er forstenet i den oprindelige, rumlige form, da de blev indkapslet i hurtigthærdende, vulkanske mimeraler. Hovedparten af fossillejet består af primitive planter (der havde vandførende celler og sporer, men ingen ægte blade) sammen med leddyr, laver, alger og svampe.

Dette fossilleje er bemærkelsesværdigt af to grunde. For det første på grund af aflejringens alder (tidlig devon), dannet for ca. 410 millioner år siden,[1][2]) hvad der placerer den i et tidligt stadium i koloniseringen af landjorden. For det andet er disse flitaflejringer berømte for deres usædvanlige bevaring af organismernes fineste strukturer, hvor de enkelte cellers vægge er tydeligt synlige på polerede stykker. Man har fundet spalteåbninger og rester af lignin i plantefossilerne, men også åndedrætsapparatet hos trigonotarbiderne – i spindlernes klasse – (de kaldes også for "boglunger") kan ses på tværsnit. Man kan finde svampehyfer, der er på vej ind i plantemateriale, hvor de virker som nedbrydere og mykorrhiza.

  1. ^ C.M. Rice, W.A. Ashcroft, D.J. Batten, A.J. Boyce, J.B.D. Caulfield, A.E. Fallick, M.J. Hole, E. Jones, M.J. Pearson, G. Rogers, J.M. Saxton, F.M. Stuart, N.H. Trewin og G. Turner: A Devonian auriferous hot spring system, Rhynie, Scotland i Journal of the Geological Society, 1995, 152, 2 side 229–250. Se et abstract online
  2. ^ R.R. Parrish: Natural Environment Research Council. Annual Report 2004

Developed by StudentB